Støttet i 2008
I 2008 støttede HR-fonden SOS-Børnebyerne i Kasoa, Ghana, i forbindelse med deres projekt Family Strengthening Programme. Forstaden til Accra er karakteriseret af stor fattigdom blandt beboerne, hvor en stor del er børn og unge. Derfor arbejder SOS-Børnebyerne i projektet med at løfte sårbare børn ud af fattigdom ved at forbedre børnenes levevilkår, sundhedsforhold og fremtidige muligheder. Fondens bevilling gik især til indretning af køkkenet i børnebyens ungdomshus.
